10.495.000 kr
134 m²
8.622 kr
3 værelses
På en attraktiv adresse nær Nyhavn udbydes nu denne lyse og flotte lejlighed. Den er yderst veldisponeret med et køkken-alrum, en stue, et værelse og et badeværelse. Nydelige stuklofter, højloftede rum, en indbydende indretning og en skøn altan skaber rammen om jeres nye hverdag. Lejligheden er desuden centralt placeret midt i København med gåafstand til byens mange tilbud.
Lejligheden er placeret på anden sal med elevator direkte op til boligen. I ankommer til et dejligt køkken-alrum med et smagfuldt, moderne køkken udstyret med faciliteter som vinkøleskab og køkkenø, der inviterer til selskabeligt samvær under madlavningen. Derudover har I en skøn stue med over tre meter til loftet og et behageligt lysindfald.
Stuens franske døre fører til det rummelige soveværelse, som nemt rummer en seng og et klædeskab. Badeværelset er elegant indrettet med bruseafsnit og moderne vaskefaciliteter.
Den store altan er perfekt til at nyde aftensolen i rolige omgivelser. Derudover har I adgang til den hyggelige fælles gårdhave, hvor cyklen også kan parkeres.
Med denne adresse er I omgivet af Indre Bys mangfoldige udvalg af butikker, stemningsfulde caféer og restauranter ved Kongens Nytorv og Nyhavn. Ønsker I afslapning eller en frisk gåtur i rekreative omgivelser, har I nem adgang til Kongens Have og Amaliehaven. Hverdagens bekvemmeligheder, såsom indkøb og metro, er også lige i nærheden.